Allerede ved 200 km/t kan en formel 1-racer lige så godt køre på hovedet i en tunnel som på flad vej, fordi downforcen på bilen er stor stor, at den presses op i loftet og derfor ikke falder ned.

Når en formel 1 racer skal bremse kraftig, starter piloten med at trædde lige så hårdt han kan på bredsen, da downforcen på bilen presser den så hårdt ned i vejen at den stadig står fast. Efter hånden som farten tages af bilen letter piloten langsomt foden trykket på bremsen, da downforcen forsvinder i takt med farten - og der derfor bliver større og større chance for at blokkere bremserne. Bremseteknikken er stik modsat almindelige personbiler, som ikke har downforce.

Det er på grund af den fysiske belastning ikke muligt at trække vejret mens der drejes igennem et sving i en formel 1-racer. Piloten kan praktisk talt kun trække vejret når der køres lige ud og lider derfor konstant under lavt iltindhold i blodet.

BMW Sauber F1.07 (2007) accelerere fra 0-100 km/t på 2,6 sekund, og fra 0-200 km/t på 5,2 sekund.

En BMW Sauber F1.07 der kører 200 km/t er kun 55 meter om at stoppe helt op, og det tager kan 2 sekunder. Bremseskiverne bliver over 1000 grader celsius varme.

Renault R26 (2006) kunne accelerere fra 0-300 km/t på 8,6 sekund.

En formel 1-kører skifter gear 2.500 gange under et grand prix som er på lige over 300 km.

En formel 1 racer vejer kun 605 kg inkl. køreren, og har mellem 700-800 hk.

En formel 1 racer er ca. 4,8 meter lang, 1,8 meter bred og 0,95 meter høj.

Et formel 1 teams biler kører tilsammen igennem en hel sæson inkl. løb, træning og test ca. 50.000 km.

En formel 1 racer bruger ca. 70 liter benzin til at køre 100 km race.

Et formel 1 chassis er opbygget af et kompositmateriale, bestående af carbon og aluminium i en honeycomb-struktur. Motoren indgår som en bærende del af chassiset.

Et formel 1 team sender ca. 100 mand afsted til hvert grand prix.